Hør denne, mens I læser: Juan Luis Guerra - El Costo de la Vida (rette stemning)
Midt i Nicaraguasøen ligger øen Ometepe, der når man kommer sejlende imod den fra fastlandet forekommer besynderlig og imponerede med sine to keglevulkaner. Vulkanerne, som er bundet sammen af et tyndt bånd lavland og stadig er aktive, giver øen næring, så den kan leve op til sit navn som Nicaraguas have (eller i hvert fald Stillehavskystens have) i al sin frodighed. Her er ingen supermarkeder, kun små kiosker, da øens beboere selv dyrker alt, hvad de skal bruge. Her er alle slags palmer med alle slags frugter, blomster og medicinske virkninger. Her er grise og høns, geder og køer, der vandrer frit omkring, men i virkeligheden er beboernes spisekammer. Udover biler er heste det primære transportmiddel, og også disse græsser i vejkanten. For at tjene penge producerer øens beboere kakao og især kaffe - noget af verdens lækreste - som bliver eksporteret til hovedsageligt Europa, og derfor ikke kan købes i Nicaragua - med undtagelse af turistbutikkerne selvfølgelig..
| Have og naturreservat Charco Verde |
| Kakaobønner, dog ikke helt klar til høstning |
| Hvis man kigger rigtig godt efter, kan man se to aber i træerne. Aberne lever frit på især Ometepe. Her ved Ojo de Agua, som er en friskvandsindsø med vand, der kommer op fra vulkanen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar