Få lidt mexicansk følelse med en lille narcocorrido (sange, der handler om narko og relaterede forbrydelser), der stadig er populær i især busserne i Nicaragua, Guatemala og Mexico - La Puerta Negra - Los Tigres del Norte.
Nej, det er ikke roden yucca, dette indlæg skal handle om, men tværtimod den mexicanske delstat Yucatán. Yucatán er hovedsageligt kendt for charterturisme til Cancún, flotte strande, tequila og mezcal i Playa del Carmen - "Playa" - hvor disco'erne ligger på rad og række.
Men Yucatán er også andet. Det er venlige indbyggere, små og fattige mayabyer, ældgamle og imponerende ruiner efter selv samme indianerkultur og naturfænomentet "cenotes".
Cenotes findes i 10.000-tal spredt over hele Yucatán og er underjordiske grotter med stalaktitter og stalagmitter, vandbassiner med mærkelige fisk, flagermus og trærødder, der er vokset langt langt ned i søgen efter vand. Mange mayabyer og -ruiner (f.eks. Chichén Itzá, som er en af verdens 7 moderne vidundere) findes i nærheden af en cenote. I dag mener man, at de både har fungeret som vanddepot, hellige kilder eller har symboliseret nedgangen til dødsriget.
Yucatán er også resterne efter en spansk kolonialisme, der i lige så - og måske endnu - høj(ere) grad har præget Mexico som de centralamerikanske lande. Byen Valladolid, som ligger midt på halvøen og tilpas tæt på Chichén Itzá til, at turistbusser stopper sidst på eftermiddagen på vej tilbage fra Chichén Itzá til Playa del Carmen eller Mérida og lukker horder af fotovanvittige passagerer, hvis nationalitet ofte kan spores til landet lige nord for Mexico. Efter en time vender byen tilbage til dens normale, varme selv. I den tidlige aftens bløde lys (for her bliver det først mørkt kl. 19.30) synger fuglene for valladolidensere, der sidder i stolebænke placeret i samtale-afstand over for hinanden i byens parker. Bilerne fylder gaderne med huse i kolonial stil med maling i alverdens farver. Byens sandfarvede facader genspejler aftenlyset og knejser efter en dag indhyllet i varmedis og støv. Fra comedores og gadestande dufter der af tacos, empanadas, burritos, tostadas, poc-chuc (lokal mayaret), og måske er det snart tid til en mezcal, som ligesom tequilaen er lavet af agave-planten, smager en smule anderledes og serveres med en skive appelsin drysset med chili.
Chilien er som de fleste ved en mexicansk delikatesse og kan findes i utallige udgaver på markedet, med tacos eller i guacamolen (som er anderledes en den nicaraguanske med avocado, løg, citrron og kogte æg, men er mere berømt i hele verden). Her findes yucca'en ikke andre steder end i ordlyden af regionens navn - Yucatán.
En lille sang (dog af en colombianer, men efter næsten 4 måneder i Latinamerika, som Mexico godt nok ikke er en del af, skelner man ikke så meget imellem latinamerikanske nationaliteter - og så alligevel...) til at afslutte på: A Dios Le Pido af Juanes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar