El cementerio de Granada

El cementerio de Granada - Granadas kirkegård - er en oplevelse, der har brug for sit eget indlæg. Som meget andet i Nicaragua og især i Granada bærer Spaniens kulturimperalistiske stempel. Ligesom kirkerne, religionen, husene, sproget er kirkegården udformet efter spansk forbillede med hvide grave - nogle steder  etagegrave - de, der huser de rigeste med udhuggede ansigter eller fotos af afdøde. Søndag er i bedste almodovarske Volver-stil vaskedag, hvor kvinder og børn kommer med koste og friske blomster for at holde et familiemedlems hvilested rent og pænt. De afdøde skal jo helst ikke hjemsøge én. 

    Og alligevel er kirkegården samtidig enormt nica. Hullede grusveje og -stier klasseopdeler gravene skarpt - velstandens overflod findes i enorme gravkapeller, kupler, Jesusfigurer, mens fattige nødtørftigt er begravet under skæve metalkors og børnevugger af cement halvt ude på stien i den bagerste ende af kirkegården. Revolutionens evigt tilstedeværende ar findes midt i alt dette i etagegrave, hvor navnene på de faldne 19-20-årige mænd er malet direkte på gravenes forseglinger i sort og med stavefejl. Et maskingevær, en hjelm, sandinistflaget samt det nicaraguanske flag pryder lige så vel gravene. Nogle har ikke navne, nogle ikke fødselsdatoer, men kun et bibelcitat og det rød-sorte sandinistflag. Dødsdatoerne på disse unge mænd er alle under 30 år siden. 

Den nedre del af el cementerio og dens "skyline". Her ligger
bl.a. Nicaraguas første præsident begravet.
I Nicaragua tror mange (!) på spøgelser og ånder - her er det
en del af den katolske kirkes mysticisme - og hver person kan
fortælle en historie om et familiemedlem, der er gået igen eller
et husspøgelse. Et ordentligt gravsted er derfor vigtigt (især
for dem med penge til det). 

Sandinistgrave i etage. Den forreste blev ikke engang 17 år.
Der er ikke mange gravsteder, der er tydeligt sandinistiske i Granada,
hvilket delvist skyldes, at de fleste kampe blev udkæmpet på landet
i hovedsageligt det nordlige højland, men også at Granada
traditionelt har været en konservativ by. Det har altså aldrig været
her, man har kunnet finde flest sandinister.

Korset, maskingeværet, det nicaraguanske flag til venstre, sandinistflaget
til højre. Beskyttet af hjelmen øverst.

Den ikke helt fattige, men stadigt ydre og hærgede del af kirkegården.