mandag den 3. marts 2014

La cucaracha

På bedste nicamanér er nogle ting overladt til tilfældighederne. Fredag i sidste uge kl. ni om morgenen hørtes pludselig den dybe summen fra udyrsspray i gaden. Alle enten arbejdede - jeg hjalp børnene på projektet med deres lektier, f.eks. - eller havde timer. Derefter kom lugten af en ubestemmelig gift, der satte sig i næse, lunger, hals og som gav mavepine. Til sidst kom udyrssprayeren fra "Ministerio de Salud" ind ad døren med en gasmaske og noget, der lignede blandingen mellem en motorsav og shotgun med gift,og alle måtte smide alt, de havde hånden og løbe ud på gaden. Der var ikke andet at gøre end at sætte alt på pause, da Ministerio de Salud åbenbart havde bestemt, at der skulle sættes alt ind på at udrydde kakkerlakker lige den morgen. Vi måtte sidde i parken overfor (Parque Xalteva) og bare vente på, at den uventede gæst fik ram på formoede kakkerlakker og gik igen.  

En ven af ofrene for den effektive og giftige indsats.
Denne er en, jeg har fundet på nettet, men jeg har set nogle
på omtrent samme størrelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar