torsdag den 20. marts 2014

Rio San Juan es nica


"Rio San Juan es-" indleder en nicaraguaner samtalen, når man nævner, at man har besøgt den mægtige flod, der roligt slanger sig igennem sumpagtigt lavland og regnskove, der emmer af fugt og brøl fra aber, jaguarer, tukaner og arapapegøjer. En næsten overnaturlig duft af jord, planter og dyr blandet med de tidlige morgeners mosekonebryg og tåge som næsten som i Elverhøj slår en med en urkraft, man ikke møder mange andre steder. Byer med eventyrnavne som "Boca de Sábalos" og "El Castillo" hilser en velkommen på marquesk vis allerede i indsejlingen med maddufte, hektisk havneliv med mennesker, dyr, militær og huse på stager.
   "- nica" forventes man at færdiggøre sætningen om Rio San Juan. Ikke kun deler floden den utæmmelige regnskov, men også to lande. Nicaragua og Costa Rica har i mange år - siden Costa Rica under en af Nicaraguas utallige krige overbevidste hele det nicaraguanske område syd for floden om at blive costaricansk med et løfte om fred - kæmpet om floden, som for et par år siden for stedse blev nicaraguansk. Den ene flodbred, ja, tilhører Centralamerikas selvudråbte storebror, Costa Rica, som pga. deres konstante påmindelser om deres højere uddannelsesniveau, generelt bedre levestandard, (øko-)turisme (øko- passer ikke nødvendigvis - Costa Rica er igang med at bygge en motorvej tværs gennem regnskoven og dropper af og til olie af i de nordlige regnskovsområder) og bedre handelsesforbindelser til bl.a. USA over for Nicaragua, provokerer nicaerne i det uendelige.
   El Ejército Nacional de Nicaragua (Nicaraguas militær) dominerer hele floden med  deres grønne bøllehatte, tunge støvler, maskingeværer og bistre ansigtsudtryk. Overalt hvor man indlogerer sig elle
r sejler bliver man bedt om at angive sine personlige data, der forekommer behandlet så usystematisk, at bureaukratiet sammen med de overfladiske bagagetjek bliver en magtdemonstration uden andet formål at vise, at "Rio San Juan es nica". 


Al transport på Rio San Juan foregår i båd. Her er vi San Carlos,
hvor vi ankom fredag sen aften efter en lang bustur fra Granada.
Man kan tage bussen to gange om ugen direkte fra Granada
til San Carlos, som ligger ved indsejlingen til Rio San Juan
fra Lago de Nicaragua.
I hele området bor man på billige hospedajes, hvor der enten er rindende
vand  i bruseren (og kun i bruseren) fire timer om dagen eller slet ikke.
Så bader man ved at øse vand fra store vandbaljer.

Træt og næsten lige ankommet til El Castillo lørdag. Byen var
stille og havde en hyggelig stemning, og ikke så mange turister.
På trods af dette var der hospedajes i næten hver bygning og et væld af restauranter.
Bygningen i baggrunden længst til højre (og længst væk) var vores
hospedaje (Hospedaje Aurora)

El set fra en anden side. Fortet, som lægger navn til byen,  blev
bygget af spanierne for at undgå, at pirater, der sejlede fra det
Caribiske Hav, hvor floden udløber, skulle nå længere op ad floden
og nogle gange helt til Granada, som ligger i den anden ende
af Lago de Nicaragua. Et par gange slog piraterne sig sammen
med indianerne og ødelagde mange byer på kysterne, heriblandt Granada. 

Tur i junglen i Indio-Maíz-reservatet.
Her så vi både dovendyr, forskellige aber, kolibrier,
bæltedyrshuler, kæmpeedderkopper...

... og giftige frøer, men dog ingen jaguarer, tapirer, ara-
papegøjer eller krokodiller, som ellers også findes i området.

Tidlig morgen på Rio San Juan. Mandag tog vi båden tilbage til
San Carlos kl. 5 om morgenen, fordi Nikolaj, Ditte og jeg
blev nøddt til at fornye vores visum i Costa Rica, som gælder i 3
måneder til både Honduras, El Salvador og Guatemala.
Sasha ventede i San Carlos.

Solopgang over floden

Costa Rica :-(
Den kedelige grænseby Los Chiles i Costa Rica, hvortil man
sejlede. På turen ud og hjem skulle man udfylde sedler med de samme
oplysninger og betale i alt 30 dollars for billetter til båden og
"papirarbejde".

Glade fordi vi ikke er blevet nægtet stempler i Costa Rica, og fordi
vi lige har købt billetter tilbage til Nica.
Vi var kun i byen med en jordvej, turister og deres tilhørende
busser (men med rindende vand på toiletterne) i en time!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar