Lyt til denne sang, mens du læser.
Det kom som en overraskelse, at fænomenet "Valentins dag", El día de San Valentín, viste sig at være temmelig udbredt her i Nicaragua. Dagen - et symbol på amerikansk kommercialisme og overflødighed - bliver hverken forbundet med USA, kontra'er eller borgerkrig. Med udnyttelse af landets ressourcer, ligegyldighed over for et hårdhændet diktatur eller undvigelse af ansvar. Dagen giver nicaraguanere mulighed for at fejre hinanden og kærligheden, som altid er til stede i landet - på gaden, i musikken og i poesien. (forleden mødte jeg f.eks. en mand i Parque de los Poetas (Poeternes Park), der kaldte sig selv for "El rey de romanza" (kongen af romantik). Gadesælgernes pollo fritos, frescos, cigaretter, lerduer, tandbørster og slik skiftes denne dag ud med roser, hjerteformede balloner og citatkort med kærlighedserklæringer. Denne dag er kun kærligheden i centrum og problemerne glemmes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar