San Juan del Sur, fiskerby, surfer's paradise og sirene

En chicken bus, her i bedre stand (du kan se det på malingen).
Ellers er de som regel bare gule og med navnet på den amerikanske
skole, hvor den indledte sit lange busliv.

I weekenden tog vi nogle stykker til San Juan del Sur, der ligger sydligt på Nicaraguas Stillehavskyst. Ruten fra Granada til San Juan med "chicken bus" - dvs. kasserede amerikanske skolebusser, der transporterer alt fra kyllinger (deraf navnet), scootere og cykler til lokale og backpackere - går fra Granada til Rivas, som ligger 1,5 til 2 timer stik mod syd, varighed alt efter, om bussen skal have mere benzin eller buschaufføren er sulten. Fra Rivas tager man en anden bus más ó menos en time mod sydøst til San Juan del Sur. Busserne skifter konstant køreplan og afgår desuden først, når den er fyldt (!) op. Derfor er ventetiden ofte en time eller halvanden, men i mellemtiden kan man købe slik, nacatamales, dulces og fresco af kvinder, der med børn på armene går rundt i busserne og prøver at afsætte hvad, de nu har at sælge.
   Vi ville tage bussen, så vi i Rivas havde god tid til at nå den sidste bus til San Juan, der går kl. fem om eftermiddagen. På trods af ændret afgangstid og lang ventetid nåede vi aldrig til Rivas. Et par kilometer uden for byen smed buschaufføren alle "gringos" af. På det afsidesliggende busstoppested var kun en taxichauffør at spørge til råds, ingen lokale, ingen by i sigte. Taxichaufføren prøvede at bilde os ind, at den sidste bus til San Juan var afgået, og selvom vi vidste, at den ikke var (vi så den fra taxien, da vi kørte igennem Rivas), måtte vi tage taxien og betale de 5 dollars, det kostede pr. person. Til gengæld var vi San Juan tidligere end forventet.
   San Juan del Sur har ligesom en del andre Nicaraguanske byer over de sidste par år oplevet en stigende turisme. Byen er et surfer's paradise, hvor backpackere kommer for at slænge sig og feste på stranden, tage nord- eller sydpå for at surfe eller bare spise lækre tacos (det eneste sted, jeg har oplevet fastfoodboder med quesillos eller tacos, der har åbent om natten - det siger noget om turismen, synes jeg). Alligevel har byen en slags charme, som kun fiskerbyer har. Små gader, små huse er koncentreret om stranden, som altid har og altid vil være byens pulsåre, hvad enten fangsten er stillehavsfisk eller turister med tanning-behov og købekraft.
   Der er ikke meget at lave i San Juan, men byen har en sirenekraft, der giver dig lyst til at blive ét med byen og blive meget, meget lang tid.

San Juan er formet efter den hesteskoformede bugt, der
udgør stranden.

Vi troede, at det var muligt at surfe i selve San Juan del Sur, men
som det ses på billedet, er vandet meget stille.
Bølgerne her var de største, jeg så i løbet af en dag. Man
skal tage nogle km eller ti mod nord eller syd for at surfe.

Solnedgang over Stillehavet.